Business Development Consultant - Genopslag
moltwengel
| Company | moltwengel |
| Category | Sales |
| Location | — |
| Remote | — |
| Employment | Not stated |
| Level | Not stated |
| Salary | Not stated by the employer |
| Posted | 7 Jul 2026 |
| Last verified | 9 Aug 2026 |
| Source | Employer ATS (teamtailor) |
Description
Business Development Consultant Vil du drive, dyrke og forankre langvarige relationer til mennesker i krydsfeltet mellem vores faglige fællesskaber, vores kunders forretning og vores nye markeder ? Hos Molt Wengel er vi vores kunders strategiske medspiller. Det starter for os derfor altid med relationen: Tilliden mellem mennesker. Vi investerer i at forstå kundens virkelighed, forventninger og ambitioner – fordi det er dér, den langsigtede og relevante rådgivning opstår. Vi søger derfor en Business Development Consultant som en helt central rolle i måden, vi driver salg på. Trives du med at arbejde kommercielt i et fagligt miljø? Er du den, der naturligt opsøger, styrker og bygger bro mellem mennesker? Og har du tålmodigheden til at bygge tillid op over år – ikke uger? Og forstår du, at relationer ikke er et middel til salg – de er selve fundamentet for det? Så har vi måske fanget din interesse? Om rollen Vi tror på, at rum for samarbejde begynder længe før, nogen sætter sig ved samme bord. Det starter med at være til stede i markedet, forstå hvad der driver adfærd i branchen, og se sammenhængene mellem det, vi ved, det kunderne har brug for, og der, hvor mulighederne for at gøre en forskel opstår. Hos Molt Wengel er du ikke "bare sælger". Du er den, der skaber tillidsfulde forbindelser – mellem vores juridiske ekspertise, kundernes virkelighed og deres organisation. Du arbejder centralt fra A – Å i kunderejsen, med nysalg, mersalg og kundepleje i et meget tæt samarbejde med vores Legal Teams. Dine ansvarsområder Opsøge og opbygge nye kunderelationer nationalt. Drive udvalgte kundeforløb selvstændigt og i samarbejde med advokaterne – fra første kontakt til lukket aftale. Identificere og kvalificere nye forretningsmuligheder på tværs af vores markeder inden for byggeri, entreprise og IT. Være tovholder og sparringspartner for kundepleje og loyalitet. Etablere og drive faste salgsrytmer på Legal Teams, så vi opleves som nærværende – også mellem sager. Forberede og facilitere kundemøder, pitches og opfølgning sammen med Legal Teams. Drive CRM-disciplinen på tværs af Legal Teams, så data er opdateret, pipeline er synlig, og momentum aldrig går tabt. Samle og dele viden om kunder, markedsbevægelser og muligheder, så indsigt kommer i spil på tværs af huset. Repræsentere Molt Wengel ved brancheevents, netværksmøder og vores interne faglige arrangementer. Sådan kommer vi i gang Vi tror på, at den her rolle vokser over tid. De første tre måneder handler om at forstå huset, kunderne og de faste salgsrytmer vi arbejder i. Du kommer tæt på udvalgte Legal Teams, lærer deres faglighed og deres kundeportefølje at kende, og du begynder at tage selvstændigt ansvar for opfølgning og CRM-disciplin. Du deltager i kundemøder for at lytte, lære og gradvist tage ordet. Efter seks måneder driver du selvstændigt udvalgte kundeforløb, og du har opbygget dine egne relationer i markedet. Du bidrager aktivt til pitches og strategiske kundediskussioner, og du er i gang med at kvalificere nye muligheder, som Legal Teams kan tage videre. Du har et klart billede af, hvor i porteføljen vi står stærkt, og hvor vi kan udvikle. Efter tolv måneder er du en naturlig del af den strategiske samtale om markedsudvikling og kundeprioritering. Du har etableret dig som en troværdig sparringspartner for både advokater og kunder, du driver selvstændigt en pipeline af muligheder gennem vores salgsrytmer, og du har været med til at løfte vores systematik omkring kundepleje og forretningsudvikling mærkbart. Om dig Du har minimum 2 års erfaring med relationsbaseret salg, gerne fra professional services, rådgivning, finans eller andre videnstunge brancher. Du motiveres af de lange forløb, hvor tillid bygges op over tid, og hvor det handler mere om nysgerrighed